Firebrand Training Norway Blog

Archive for juli 2016

Dagbog fra MCSA Office 365: Jeg tænker i Powershell

leave a comment »

Jens Mortensen fra Red Barnet er lige nu på Firebrands Microsoft MCSA  Office 365 kursus.

Jens skriver dagbøger om sin oplevelse:

«Red Barnet har gode sponsorer, som vi er meget taknemmelige for! Blandt andet, er vi heldige at få doneret software fra Microsoft og uddannelse fra Firebrand, og nu er Firebrand er trådt til igen med at sponsorere min tur på Office 365.

Dag 1. Med ”Enabling and Managing Office 365”

Så blev det søndag og kurset er i gang.
Jeg er ret sikker på, at vi har en kompetent og erfaren instruktør/underviser, med det fine navn Jens.

Han er ikke dansk skal det siges og undervisningen er på engelsk. Det giver god mening, for eksamen er jo også på engelsk.

Til forskel fra tidligere kurser i Microsoft teknologier jeg har været på, er dette up to date.
Materialet og underviser omtaler eller inkluderer opdateringer til Office 365, som jeg kun lige har stiftet bekendtskab med online, i real world.

Vi fik en god aftensmad og herefter fik vi lektier for til dagens efter. Jeg fik set de vigtigste 15 minutter af EM finalen (Portugal vandt). Så var det godnat efter endt læsning ved midnatstid.

Dag 2.
Jeg var tidligt oppe og startede dagen, med en lille rask gåtur over engen til stranden. Der var en del liv dernede, med fugle og en del harer med halvvoksne unger, der løb rundt.
Så blev det tid til morgenmad, som var god og ikke for fyldt, med fede varer.

Undervisningen starter benhårdt, med at gennemgå nogle ret basale, men nødvendige dele af skills i AD og i bl.a. PowerShell men også bl.a. DNS

Dagen går så med at lave en Office 365 organisation klar, med brugere, grupper og rettigheder. Med og uden PowerShell. Desuden fortsætter vi med at klargøre til Single Sign On (SSO)

Materialet driller lidt, da der er lidt modstridende oplysninger i opsætninger hvad DNS opsætning angår. Vi får styr på det, da sammenhængene bliver klare. Men det koster lidt tid.

Her er en god stemning, selvom presset er på os. Vi er alle indstillet på at ugen ikke er en ferie, men at der skal arbejdes igennem.

En ting jeg i dag har erfaret, er at jeg pludselig er mere tilbøjelig, til at tænke i PowerShell end tidligere. Men også at meget af min viden om AD DNS og lignende endnu er på hjernebarken. Et par ord og lidt gensyn. Så sidder det igen.

Her kl. 23:20 mangler jeg endnu at læse en 20 – 30 sider som jeg hellere må gå i gang med. Nogle opgaver må vente til i morgen, da ikke alle DNS issues er på plads.»

Følg med på bloggen og læs mere om de kommende dage.

 

MPA2015_Learning

Written by Firebrand Training

juli 12, 2016 at 10:28 am

Publisert i Uncategorized